Chiagrød med soyamælk, mandelsmør og blåbær

Chiagrød med soyamælk, mandelsmør og blåbær1 Chiagrød med soyamælk, mandelsmør og blåbær2

 

Jeg er blevet ret stor fan af chiafrø. De er virkelig nemme at arbejde med og kan anvendes i et hav af kombinationer. Jeg har flere forskellige eksperimenter med chiafrø i tankerne, som jeg løbende indvige jer i, blandt andet chiapandekager.

Hvordan har i det med chiafrø? – Er det et “go” eller “no go”?

Her er endnu en version af chiagrød. Jeg laver altid min chiagrød, mens jeg laver aftensmad aftenen forinden – her har jeg alligevel gang i køkkenmaskinerne, så hvorfor ikke forberede sin morgenmad der også, så man bare kan læne sig tilbage efter aftensmaden og gøre det, man nu har planlagt.

Opskrift:

2 spsk chiafrø / 2 dl soyamælk / 2 spsk mandelssmør / 1 god håndfuld blåbær
Topping: morbær

Blend alle ingredienserne sammen, i ca. 30 sekunder.
Hæld blandingen over i en tætsluttende beholder og stil den på køl, indtil næste morgen.

Jeg har denne gang valgt at toppe grøden med morbær. Nøj, de er altså bare for lækre. Som i kan høre, er det første gang at jeg smager dem og jeg er SOLGT! Yummi yummi. De er lidt søde i det, måske lidt karamelagtige, sprøde og bare enormt lækre. De morbær vil helt sikkert blive anvendt i salater også – det tror jeg, at de kunne gøre sig rigtig godt i.
Bærene kan købes i de fleste helsekostforretninger, større supermarkeder eller rundt omkring på nettet, eksempelvis her på helsam.dk

 

 

Yougurt med hjemmelavet müsli og chiafrø

Yougurt med hjemmelavet müsli og chiafrø

IMG_1217

Jeg har altid (eller hvert fald næsten altid), en krukke med hjemmelavet müsli til at stå. Müslien bliver jeg til alverdens ting – både i salat, skyr, chiagrød og her, til yougurt.

Opskriften på müslien har jeg tidligere oplaodet her, men jeg kan da lige fremhæve den igen.

Opskrift:

250 g havregryn / 100 g hasselnødder / 100 g usmuttede mandler / 100 g rosiner / 50 g kokosmel / 50 g græskarkerner / 250 g honning, flydende (akacie)

Du behøver ikke at hakke nødderne, men jeg valgte at gøre det, da jeg synes det giver det bedste resultat i en müsli. Ønsker du samme fremgangsmåde, skal du hakke mandler, hasselnødder og græskarkerner groft. Bland dette sammen med rosiner, havregryn og kokosmel. Tilsæt til sidst flydende honning, eksempelvis akacie (jeg har brugt en økologisk akaciehonning), og ælt blandingen godt med fingrene. Det er meget klistret, så hold dig tæt ved håndvasken. Rist herefter müsliblandingen i et ildfast fad eller på en bageplade, i en 170 grader forvarmet ovn, i 25 minutter. Vend müslien et par gange under ristningen, så hele blandingen bliver ristet. Lad müslien afkøle og hæld den herefter i et glas/en beholder med tætsluttende låg.

Som prikken over i’et, på en lækker morgenmad, bestående af yougurt med hjemmelavet müsli, har jeg tilføjet 1 spsk chiafrø, liiiiige, for at få de der ekstra kostfibre, som chiafrø jo indeholder. Chiafrø, hvad det er og hvad de indeholder, kan i læse mere om her.

HUSK: på  Instagram, er der meget mere inspiration til køkkenets mange egenskaber og herligheder, men også til indretning, DIY-projekter og lignende til de andre rum i hjemmet. I kan følge mig på instagram her.
– det er ikke alle retter, jeg poster her på bloggen, så det kan være en fordel at følge med på IG, hvis yderligere inspiration ønskes 🙂

Chiagrød med hindbær

Chiagrød med hindbær1 Chiagrød med hindbær2

Så er der endnu en overnight chiagrød på vej til dig. Jeg har jo tidligere leveret dig en opskrift på chiagrød med hindbær i her, men denne gang, er det uden skyr.

Jeg har valgt ristede kokosflager og blåbær som topping, igen igen (okay, jeg synes jeg virkelig det er en lækker kombi). Men du kan jo vælge lige nøjagtig hvad du har lyst til og hvad du lige har stående i skabet.

Opskrift:

2 spsk chiafrø / 1 god håndfuld hindbær / 200 ml kokosmælk / 2 drys vaniljepulver

Blend det hele i 20 sekunder, til hindbærene er helt knuste (hvis de er frosne, kan det tage lidt længere tid). Når ingredienserne er blendet, hælder du den over i en tæt beholder og stiller den i køleskabet natten over.
Morgenen efter, røres en smule rundt i grøden, toppes med det du nu lige har lyst til og vupti, så er der morgenmad.

Velbekomme ♡

 

Jeg tænker lidt, at nu hvor jeg skal til at til forelæsning igen på universitetet, skal jeg have fundet på noget lækkert, jeg lige kan slæbe med i tasken til morgenmad. Jeg er typen, der hellere tager 30 minutter ekstra på øjet og slæber morgenmaden med i tasken, frem for at nå morgenmaden, inden forelæsningen. Nogen kan kender det og kan anbefale noget lækkert, de plejer at have med i tasken? 🙂 – Det skal lige siges, at jeg har 10 km på cykel, før jeg er hjemme, så maden skal være derefter.

Den hurtige – skyr

morgenmad1

skyr med blåbær og solbær

I dag er det mandag, som i VIRKELIG mandag, for mit vedkommende. En af de der dage, hvor man ikke kan slæbe sig selv ud af sengen, orker ingenting – sidder bare i sofaen i morgenkåbe med et dejligt uldtæppe over mig, selvfølgelig med en spand kaffe i hånden. Derfor, blev morgenmaden også hurtigt bikset sammen. Nogen gange, skal det altså bare være nemt.

Opskrift: 

Skyr med blåbær og solbær / frysetørret brombær / blåbær

Hjemmelavet müsli

Jeg elsker virkelig yougurt og skyr med pære/vanilje. Det er så dejligt nemt lige og snuppe en skål og fylde noget müsli over. En skål yougurt med en kop kaffe til om morgenen, er noget af det bedste jeg ved. Jeg har længe bare købt en müsli, da jeg har tænkt, at det bare var det nemmeste og hurtigste. Men men men. Der er jo også en helt masser usundt i, som hverken tænder, hud eller kroppen har godt af. Jeg har derfor forsøgt mig med at lave müsli herhjemme. Mums, hvor er den virkelig bare lækker! Jeg har i første omgang snuppet en opskrift fra “Krudtugler & kanelsnegle”, som er en koge-, bage- legebog, som min mor gav mig for et par år siden, inden jeg selv begår mig ud at eksperimentere med indholdet. Bogen er egentlig dedikeret til børnefamilien og derfor perfekt hertil, men både den enlige eller parret, kan nu også sagtens bruge opskrifterne deri. Grunden til at den er til børnefamilien er, at der er madpakkeopskrifter, opskrifter til børnefødselsdagen, lege hertil, skattejagt, hvordan man laver perler, kalenderopgaver til december måned med børnene, leg i haven osv. Min mor synes nu alligevel at jeg skulle have den før Jonas og jeg skal have børn, eftersom jeg er begyndt at kokkerer en del igen. Jeg er så glad for den!

Krudtugler og kanelsnegle

– Bogen kan købes i de fleste boghandlere. 

IMG_1217

Opskrift på müsli:

250 g havregryn / 100 g hasselnødder / 100 g usmuttede mandler / 100 g rosiner / 50 g kokosmel / 50 g græskarkerner / 250 g honning, flydende

Du behøver ikke at hakke nødderne, men jeg valgte at gøre det, da jeg synes det giver det bedste resultat i en müsli. Ønsker du samme fremgangsmåde, skal du hakke mandler, hasselnødder og græskarkerner groft. Bland dette sammen med rosiner, havregryn og kokosmel. Tilsæt til sidst flydende honning, eksempelvis akacie (jeg har brugt en økologisk akaciehonning), og ælt blandingen godt med fingrene. Det er meget klistret, så hold dig tæt ved håndvasken. Rist herefter müsliblandingen i et ildfast fad eller på en bageplade, i en 170 grader forvarmet ovn, i 25 minutter. Vend müslien et par gange under ristningen, så hele blandingen bliver ristet. Lad müslien afkøle og hæld den herefter i et glas/en beholder med tætsluttende låg.

Følg mig på instagram  bloglovin