Chiagrød med soyamælk, mandelsmør og blåbær

Chiagrød med soyamælk, mandelsmør og blåbær1 Chiagrød med soyamælk, mandelsmør og blåbær2

 

Jeg er blevet ret stor fan af chiafrø. De er virkelig nemme at arbejde med og kan anvendes i et hav af kombinationer. Jeg har flere forskellige eksperimenter med chiafrø i tankerne, som jeg løbende indvige jer i, blandt andet chiapandekager.

Hvordan har i det med chiafrø? – Er det et “go” eller “no go”?

Her er endnu en version af chiagrød. Jeg laver altid min chiagrød, mens jeg laver aftensmad aftenen forinden – her har jeg alligevel gang i køkkenmaskinerne, så hvorfor ikke forberede sin morgenmad der også, så man bare kan læne sig tilbage efter aftensmaden og gøre det, man nu har planlagt.

Opskrift:

2 spsk chiafrø / 2 dl soyamælk / 2 spsk mandelssmør / 1 god håndfuld blåbær
Topping: morbær

Blend alle ingredienserne sammen, i ca. 30 sekunder.
Hæld blandingen over i en tætsluttende beholder og stil den på køl, indtil næste morgen.

Jeg har denne gang valgt at toppe grøden med morbær. Nøj, de er altså bare for lækre. Som i kan høre, er det første gang at jeg smager dem og jeg er SOLGT! Yummi yummi. De er lidt søde i det, måske lidt karamelagtige, sprøde og bare enormt lækre. De morbær vil helt sikkert blive anvendt i salater også – det tror jeg, at de kunne gøre sig rigtig godt i.
Bærene kan købes i de fleste helsekostforretninger, større supermarkeder eller rundt omkring på nettet, eksempelvis her på helsam.dk

 

 

Yougurt med hjemmelavet müsli og chiafrø

Yougurt med hjemmelavet müsli og chiafrø

IMG_1217

Jeg har altid (eller hvert fald næsten altid), en krukke med hjemmelavet müsli til at stå. Müslien bliver jeg til alverdens ting – både i salat, skyr, chiagrød og her, til yougurt.

Opskriften på müslien har jeg tidligere oplaodet her, men jeg kan da lige fremhæve den igen.

Opskrift:

250 g havregryn / 100 g hasselnødder / 100 g usmuttede mandler / 100 g rosiner / 50 g kokosmel / 50 g græskarkerner / 250 g honning, flydende (akacie)

Du behøver ikke at hakke nødderne, men jeg valgte at gøre det, da jeg synes det giver det bedste resultat i en müsli. Ønsker du samme fremgangsmåde, skal du hakke mandler, hasselnødder og græskarkerner groft. Bland dette sammen med rosiner, havregryn og kokosmel. Tilsæt til sidst flydende honning, eksempelvis akacie (jeg har brugt en økologisk akaciehonning), og ælt blandingen godt med fingrene. Det er meget klistret, så hold dig tæt ved håndvasken. Rist herefter müsliblandingen i et ildfast fad eller på en bageplade, i en 170 grader forvarmet ovn, i 25 minutter. Vend müslien et par gange under ristningen, så hele blandingen bliver ristet. Lad müslien afkøle og hæld den herefter i et glas/en beholder med tætsluttende låg.

Som prikken over i’et, på en lækker morgenmad, bestående af yougurt med hjemmelavet müsli, har jeg tilføjet 1 spsk chiafrø, liiiiige, for at få de der ekstra kostfibre, som chiafrø jo indeholder. Chiafrø, hvad det er og hvad de indeholder, kan i læse mere om her.

HUSK: på  Instagram, er der meget mere inspiration til køkkenets mange egenskaber og herligheder, men også til indretning, DIY-projekter og lignende til de andre rum i hjemmet. I kan følge mig på instagram her.
– det er ikke alle retter, jeg poster her på bloggen, så det kan være en fordel at følge med på IG, hvis yderligere inspiration ønskes 🙂

Chiagrød med hindbær

Chiagrød med hindbær1 Chiagrød med hindbær2

Så er der endnu en overnight chiagrød på vej til dig. Jeg har jo tidligere leveret dig en opskrift på chiagrød med hindbær i her, men denne gang, er det uden skyr.

Jeg har valgt ristede kokosflager og blåbær som topping, igen igen (okay, jeg synes jeg virkelig det er en lækker kombi). Men du kan jo vælge lige nøjagtig hvad du har lyst til og hvad du lige har stående i skabet.

Opskrift:

2 spsk chiafrø / 1 god håndfuld hindbær / 200 ml kokosmælk / 2 drys vaniljepulver

Blend det hele i 20 sekunder, til hindbærene er helt knuste (hvis de er frosne, kan det tage lidt længere tid). Når ingredienserne er blendet, hælder du den over i en tæt beholder og stiller den i køleskabet natten over.
Morgenen efter, røres en smule rundt i grøden, toppes med det du nu lige har lyst til og vupti, så er der morgenmad.

Velbekomme ♡

 

Jeg tænker lidt, at nu hvor jeg skal til at til forelæsning igen på universitetet, skal jeg have fundet på noget lækkert, jeg lige kan slæbe med i tasken til morgenmad. Jeg er typen, der hellere tager 30 minutter ekstra på øjet og slæber morgenmaden med i tasken, frem for at nå morgenmaden, inden forelæsningen. Nogen kan kender det og kan anbefale noget lækkert, de plejer at have med i tasken? 🙂 – Det skal lige siges, at jeg har 10 km på cykel, før jeg er hjemme, så maden skal være derefter.

Chiagrød med hindbær og skyr (overnight)

Hjemmelavet brunch1

Som jeg viste jer tidligere, lavet jeg i torsdags en lækker, hjemmelavet sund brunch til en veninde og jeg, i anledning af vores sidste venindehyggedag i lang tid, da hun er rejst til Cambodia. Pyha, ja, hvem der bare kunne. Jeg tager virkelig hatten af for den eventyrlyst hun har til, at rejse sådanne steder hen i verden. Jeg glæder mig bare så meget, til at høre om hendes oplevelser, når hun kommer hjem til jul.

Nå, men tilbage til den brunch. Jeg vil her, give jer en opskrift på den chiagrød, i ser i syltetøjsglasset til venstre på tallerkenen (ja, undskyld, men jeg glemte altså at tage billeder af de forskellige komponenter, så tænkte, at det liiiiige kunne gå, blot at vise det på denne tallerken, indtil jeg får det lavet igen). 

Opskrift:

2 spsk chiafrø / 1 håndfuld hindbær / 200 ml kokosmælk / 1 drys vaniljepulver / 2 spsk skyr neutral / topping (evt. 1 lille håndfuld ristede kokosflager og lidt blåbær)

Bland alle ingredienser sammen og blend i blenderen i 30 sek. Hæl blandingen i en bøtte/glas med tætsluttende låg natten over, eller blot i 2-3 timer.

Dagen efter, anretter du den i et højt glas, eller som jeg, her i et syltetøjsglas. Anretningen sker ved at fylde en smule skyr nederst, et lag chia-hindbærgrød ovenpå og toppes derefter med skyr igen. Topping kan bestå af ristede kokosflager og blåbær, som jeg har gjort her, eller hvad du blot har i gemmerne, så som hakkede mandler, frisk frugt eller lignende.

Blandingen af det lidt sure (skyr neutral) med chia-hindbærgrøden, som er en smule sød, er virkelig bare så lækker for smagsløgene. Ved at toppe den med blåbær, får du bare den ekstra lækre fornemmelse i munden.

Velbekomme ♡

Chiagrød#1

chiagrød

I har sikkert hørt om trenden, med den populære chiagrød, både i tv og på de sociale medier. I kan læse om, hvad chiafrø er her

Nu til min version, af en chiagrød for nybegyndere.
Jeg er først selv lige hoppet med på trenden, og derfor er dette min første gang med grøden. Jeg er yderst tilfreds og synes, at det er meget lækkert og mættende.

 

Opskrift:

15 g chiafrø / 200 ml kokosmælk / 0,5 spsk mandelsmør / 6 dråber stevia

Bland alle ingredienserne sammen i en blender og blend i ca 20 sekunder. Stil herefter grøden i køleskabet, i en lufttæt beholder, indtil næste morgen.

Næste morgen, kan du toppe grøden med eksempelvis blåbær og grofthakkede mandler, som jeg har gjort på billedet ovenfor, eller andre lækkerier.