Hjemmelavet müsli

Koldt- og langtidshævet bagværk

IMG_1221

Jeg er da bare helt vild og tosset i det køkken for tiden. Jeg bager og bager og bager, og kokkere og kokkere og kokkere. Har igen snuppet en opskrift fra “Krudtugler & kanelsnegle” og tilføjet mit eget twist, da jeg ikke er så glad for boller, der kun indeholder hvedemel.

Disse boller er langtidshævet i køleskabet natten over – perfekt til en lækker brunch eller bare hurtig og lækker morgenmad, inden en dag på farten. De er meget luftige og derfor ikke så “tunge” at spise. De har ikke den samme hurtige mæthedsfornemmelse, som boller der har hævet i kortere tid med mere gær, men efter kort tid, har du alligevel den samme mæthedsfornemmelse – bare ikke på den “tunge”måde. De skal have “en del” tid i ovnen synes jeg, i forhold til andre boller, så du kan formentlig sagtens nå at sætte hår eller ligge det sidste lag mascara, mens bollerne bliver færdigbagte i ovnen.

Opskrift på de luftige boller:
ca. 10-12 stk. 

15 g gær / 1/2 l koldt vand / 600 g hvedemel / 1 1/2 tsk salt (evt. havsalt)

Rør gæren ud i en skål med koldt vand. Tilsæt mel og salt. Rør herefter dejen godt sammen. Dejen er meget klistret og klæbende, så du skal ikke have fingrene deri – rør blot dejen godt sammen med en grydeske. Drys en lille smule mel over dejen. Dæk herefter skålen med film eller andet, der slutter tæt omkring skålen, og stil den herefter i køleskabet natten over. Når du vågner næste morgen, tænder du for ovnen på 275 grader, former 10-12 boller. Dejen er stadig meget klistret, så du kan med fordel dyppe hænderne i vand, inden du former bollerne, så dejen ikke klistre så meget fast til dine hænder. Jeg har valgt og drysse bollerne med en smule mel, inden jeg puttede dem i ovnen, da et giver et ekstra twist, synes jeg. Bollerne skal nu bage i ovnen ved 275 i 8 minutter, hvorefter du skruer ovnen ned på 225 grader og lader bollerne bage færdig herved i 15-20 minutter.

Jeg erstattede en del af hvedemelet med blot lidt grovere melsorter, som jeg lige havde i gemmerne, indtil jeg nåede de ca. 600 g. Desuden valgte jeg at bruge havsalt frem for almindelig bordsalt, da jeg synes havsalt har en kraftigere smag, som jeg godt kan lide.

Velbekomme 🙂

Følg mig på instagram bloglovin

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet müsli