Emneskift / Redigering

Hjemmelavet BBQ

BBQ,2

BBQ,1

Vi har været så heldige, at vi i indflyttergave (vi holdte indflytterfest i lørdags), blandt andet har fået en SUPER lækker webergrill, og hvad betyder det?! … Selvfølgelig en masse grillen, mens mulighed herfor, stadig er der.

Indvielsen af grillen, blev foretaget i tirsdags, hvor vi havde inviteret Carina (hende husker i nok – min studieveninde) og hendes kæreste på besøg til grill. Vi stegte en lækker brasiliansk marineret kampsteg, kartofler, squash og majs på grillen, også selvfølgelig lige en salat og hjemmebagt brød dertil. Det var en sikker vinder!

Men igår, der eksperimenterede jeg lidt mere. For det første, var det mig selv der skulle grille (Jonas var på job, indtil maden næsten var færdig), så først og fremmest skulle jeg finde ud af at tænde den, men det gik da heldigvis. hihi. Er ikke den største haj, til de der ting – det har jeg jo min mand til! Jeg valgte at lave en hjemmelavet barbecue-marinade, som jeg smurte nogle kyllingestykker med. Dét var virkelig lækkert! Dertil havde jeg lavet lidt kartofler på grillen, en salat med hjemmelavet urtedressing og brød.

Opskrift på barbecue-marinaden:

2 spsk ketchup / 1 spsk brun farin / 1 spsk olie /  3 tsk balsamico eddike / 1 fed hvidløg, presset / 1 chili, finthakket / 1 tsk paprika / 1 knsp friskrevet ingefær / 1 knsp stødt koriander / salt & peber

Bland alle ingredienserne sammen. Blend eventuelt med en stavblender, for at få en mere ensartet marinade.

Velbekomme 🙂

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Emneskift / Redigering