Scrambleeggs med spinat og hytteost

Scrambleeggs med spinat og hytteost

Morgenmaden eller frokosten, kan nemt blive en af de mere trivielle måltider, hvor man bare spiser det samme, dag ud og dag ind. Morgenmad: yougurt med müsli, franskbrød med ost, Frokost: rugbrød, rugbrød og atter rugbrød, kunne være en formodning for, hvad mange spiser hver dag. Vi er vel danskere og elsker vores rugbrød!

Her er derfor et lille tip, til en lidt anerledes morgenmad eller frokost, som også er utrolig nem og hurtig at lave. Den kan også sagtens tages med på farten i en lufttæt beholder, hvis der er behov for dette. Jeg tænker, at man egentlig også sagtens kunne spise det til aftensmad, eventuelt med et stegt kyllingebryst til, en kyllingefrikadelle eller lignende.

Alt du skal gøre er, at optø en lille klump (1 stk.) spinat på en pande (man kan købe de der poser i supermarkedet med frossent spinat i portionsstørrelse), tilføje 2-3 æg (alt efter sult) og rør æg og spinat sammen, så det bliver til en samlet masse, hvorefter der røres, indtil det er scrambleeggs. Tilføj en lille smule salt og peber og rør. Når scrambleeggs er næsten færdige, tilføjes lidt hytteost og røres rundt (dette skal gå stærkt, da hytteosten ellers smelter). Herefter er æggemassen færdig. Den kan eventuelt, som benævnt ovenfor, hældes i en lufttæt beholder og tages med i tasken, eller serveres varm på et stykke ristet brød med friskklippet purløg ovenpå.
NB: lad dog eggemassen køle af, før låget sættes på, hvis retten skal tages med på farten.

FORDEL: æg er rig på proteiner, så hvorfor ikke få lidt flere æg, indkorporeret i dagligdagen.

Velbekomme ♡

Bøf med spejlæg

Bøf med spejlæg

Står den på bøf til aftensmad? – Hvis ja, så kan der med fordel steges en ekstra bøf, så du har til frokosten dagen efter.

Når vi kun er 2 personer herhjemme og får burger (en af mandens favoritter), så steger jeg altid 4 bøffer ud af 500g hakket oksekød. Min mand spiser 2 burgere og jeg en enkelt, så der er næsten altid en bøf til overs, medmindre han lige guffer hakkedrengen som snack til “aftenskaffe”. Jeg tænkte derfor, hvordan jeg kunne anvende denne hakkedreng dagen efter uden, at skulle være en del af det store madspild, der hersker så meget af i Danmark. Om ikke andet, er det da også bare alt for dyrt, at smide mad ud hver dag.

Derfor blev det til et stykke rugbrød med salat, hakkedreng, en tomat og et spejlæg på toppen med salt og peber. Yummi Yummi, siger jeg bare. Det var altså virkelig lækkert og mættende. Også er det jo en utrolig hurtig måde at lave sin frokost på. Det tager ikke længere tid, en det tager at stege et spejlæg.
Det kan nu også sagtens spises til aftensmad med lidt råstegte kartofler, broccolifritter, bønnefritter eller lignende til.

Ha’ en dejlig aften ♡

Omelet med kylling og ost

Omelet med kylling og ost

Jeg kan vidst ikke længere skjule, at jeg virkelig har et eller andet for omeletter for tiden. Især med ost! Mums…

Denne gang blev det med kylling i tern (i ved, de der pakker man også bruger til pizza o.lign.) og ost, selvfølgelig. Hertil fik jeg en blandet salat fra gårsdagens aftensmad, som ikke blev spist op.

Opskrift på omeletten har i fået før, men i får den da lige igen, hvis i skulle have glemt den eller overset det indlæg. 🙂

Opskrift:

3 æg / 1 dl mælk / salt&peber / olivenolie eller kokosolie (uden smag)

Pisk æggene sammen. Tilsæt mælk, salt og peber og pisk yderligere i 30 sekunder.
Hæld æggemassen på en middelvarm pande med en smule smeltet kokosolie uden smag eller olivenolie.
Lad æggemassen være næsten stivnet. Når den næsten er stivnet, hældes det ønskede fyld på (fx kylling og ost) og den ene af siderne flippes over den anden.
Lad omeletten stege yderligere i ca. 5 minutter.

Anret omeletten med tomat, avocado, en blandet salat, eller hvad der nu lige findes i køleskabet.

Hvor mange æg og hvor meget mælk jeg bruger, afhænger altid af, hvor sulten jeg er og om det er som morgenmad eller frokost (spiser altid mere til frokost). Denne gang, var jeg meget sulten, så derfor 3 æg og salat som tilbehør.

Chiagrød med hindbær og skyr (overnight)

Hjemmelavet brunch1

Som jeg viste jer tidligere, lavet jeg i torsdags en lækker, hjemmelavet sund brunch til en veninde og jeg, i anledning af vores sidste venindehyggedag i lang tid, da hun er rejst til Cambodia. Pyha, ja, hvem der bare kunne. Jeg tager virkelig hatten af for den eventyrlyst hun har til, at rejse sådanne steder hen i verden. Jeg glæder mig bare så meget, til at høre om hendes oplevelser, når hun kommer hjem til jul.

Nå, men tilbage til den brunch. Jeg vil her, give jer en opskrift på den chiagrød, i ser i syltetøjsglasset til venstre på tallerkenen (ja, undskyld, men jeg glemte altså at tage billeder af de forskellige komponenter, så tænkte, at det liiiiige kunne gå, blot at vise det på denne tallerken, indtil jeg får det lavet igen). 

Opskrift:

2 spsk chiafrø / 1 håndfuld hindbær / 200 ml kokosmælk / 1 drys vaniljepulver / 2 spsk skyr neutral / topping (evt. 1 lille håndfuld ristede kokosflager og lidt blåbær)

Bland alle ingredienser sammen og blend i blenderen i 30 sek. Hæl blandingen i en bøtte/glas med tætsluttende låg natten over, eller blot i 2-3 timer.

Dagen efter, anretter du den i et højt glas, eller som jeg, her i et syltetøjsglas. Anretningen sker ved at fylde en smule skyr nederst, et lag chia-hindbærgrød ovenpå og toppes derefter med skyr igen. Topping kan bestå af ristede kokosflager og blåbær, som jeg har gjort her, eller hvad du blot har i gemmerne, så som hakkede mandler, frisk frugt eller lignende.

Blandingen af det lidt sure (skyr neutral) med chia-hindbærgrøden, som er en smule sød, er virkelig bare så lækker for smagsløgene. Ved at toppe den med blåbær, får du bare den ekstra lækre fornemmelse i munden.

Velbekomme ♡

Osteomelet

Omelet

 

En omelet, går man aldrig gal i byen med. Hvert fald ikke hvis man kan lide æg, men det er jo sådan set også en forudsætning (læs: min mand kan ikke lide æg, så jeg får det altid, når han ikke er hjemme). Jeg snupper ofte en omelet enten til morgenmad, hvis jeg ved, at jeg ikke lige har tid til et mellemmåltid og/eller frokost, da den er mere mættende end eksempelvis en skive knækbrød, eller som frokost. Som aftensmad kunne den også sagtens være et hit, men der ville jeg nok lave en lidt mere fyldig omelet, end den nedenfor beskrevet.

Jeg laver ofte en osteomelet med diverse tilbehør ved/indeni omeletten, da jeg virkelig bare elsker ost. Yummi yummi!

Opskrift:

3 æg / 0,5-1 dl mælk / salt&peber / olivenolie / 3 skiver ost / evt. tomater

Rør æggene ud i en skål, tilsæt mælk, salt og peber. Steg herefter æggemassen ved middel varme, på en opvarmet pande med et skvis olivenolie. Når æggemassen er stivnet en smule, tilsættes osten, eventuelt skåret i mindre skiver, på halvdelen af omeletten. Flip halvdelen af omeletten over på den anden, så det ligner en “klap-sammen”. Steg færdig i ca. 5 minutter.

Omelletten er nu færdig. Du kan vælge enten at lægge lidt fyld ovenpå omeletten eller inde i omeletten sammen med osten. Jeg har her valgt at tilføje lidt tomater oven på omeletten, lige inden servering.

Velbekomme ♡